Rolig og erfaren pige søger arbejde

Jeg er opvokset som diplomatbarn af irsk/danske forældre og flyttede til Ikast for lidt over 5 år siden. Mit liv har lært mig hurtigt at omstille til nye omgivelser, og at være imødekommende over for forskellige folk og kulturer. Jeg blev student i maj 2016, fra den Internationale linje på Ikast Brande Gymnasium (IB). Siden da har jeg rejst rundt i verdenen, både i Asien og Afrika. På mine rejser har jeg arbejdet som frivillig på 4 økologiske gårde, både i Syd Korea og Thailand.
Nu hvor jeg er hjemme i Danmark igen, arbejder jeg deltid som afløser og medarbejder i Dyrenes Butik Ikast. Derfor har jeg meget viden omkring dyreadfærd, kost, m.m.. Jeg er selv vokset op med dyr (både katte, hunde, gnavere, skilpadder), og har nu en lille, og meget intelligent puddel blanding og part på en skøn Fjordhest. Derudover er jeg vant til vanskelige og stædige hunde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*